Shitty politics, part 1

Skrevet 18. juni 2012

Nu gør de det igen, politikerne, de som styrer landet og de der gerne ville. De gør det igen og igen. Roder lovgivning og økonomi til et værre morads af ideologiske hovsaløsninger, overblikket tænker man ikke særligt meget over. Det må eftertiden forsøge at finde hoved og hale på…

Et af de nyere tåbelige stunts, er kriminaliseringen af luftbøsser over caliber 4,5 mm.  Tænk, man gør det virkelig, man gør det ulovligt at eje, bære og bruge en luftbøsse på f.eks. 5,5mm. -uanset om den kan blæse haglet gennem en flødeskumskage eller ej. Det er haglets størrelse, diameter, ikke det tryk som det bliver sendt afsted med, som afgør sagen… Alt sammen fordi en eller anden flæbemikkel har set noget på U-tube om jagt med avancerede luftskydere -i stor kaliber og ekstremt stort tryk.  Omtalte skydere viser sig at koste i omegnen af 8 – 10.000 kr. og skal importeres, altså ikke en vare som ligger og frister ‘lillebror’ i den lokale brugsforening til en femhundredlap….

Man faldt simpelthen i svime over mediernes overskrifter, følte sig provokeret -ja nærmest jaget og har så haste-‘behandlet’ og udgivet en ny lov om luftbøsser, uden tanke for andet end at demonstrere handlekraft.   Det imponerer desværre ikke, det er bare træls igen at måtte opleve tåbelig lovgivning.  Ligesom sidst, altså for få år siden, da våbenloven omhandlende knive blev skærpet, faktisk helt ud i tovene.  Det daværende folketing vedtog loven med markant flertal, noget der med al uønsket tydelighed viser, hvor ringe forstand og omtanke  man har i det forum.  Meget meget trist….

Den efterfølgende regering har senere lempet lovgivningen mht. knive og brug mv., men alt er ikke som før, det er stadig muligt for enhver nidkær panser anvende de regler han måtte ønske sig og derved kriminalisere en borger.  Lempelserne blev iøvrigt ikke begået for borgernes skyld, men fordi justitsvæsenet beklagede sig over al den tid, man måtte anvende på de ekstremt mange, tåbelige anklager og sigtelser der fulgte lovens indførelse…. Panserne knaldede jo løs hvor de kunne, det var en foræring, der lettede de mindre kvikke kollegers anstrengelser i at vise effektivitet.

Politik er virkelig noget skidt, især når der går ideologi i den.  De seneste forsøg på at finde nationens fremtidige økonomiske politik, er ganske overskygget af ideologi, der bydes til og lokkes og trues fra alle sider og vinkler, indimellem surmules der med korslagte arme og hængemuler i aviserne.

Heldigvis er vi da nu sluppet for mere fodbold i fjerneren, alle danske programmer svømmede over i diverse muligheder for deltagelse i kamp med enten den ene eller anden som nu måtte vinde hvor og dersom hvis osv. osv…. Det er squ ligeså træls som dumme politikere der står og hælder vand ud af ørerne…

Nu skal jeg ned i kælderen og kigge til brusekabinen, den blev fuget tidligere idag….

Mojn!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *