Musketerer, Kardinaler og Myladyer i kampen om OK18

Der er kamp i foråret, løn og arbejdskamp igen, altså den der dukker op med få års mellemrum. Det gælder atter overenskomsterne for de næste par år og især om den står på ændring eller ej for læreres arbejdstider, mulig ændring for de som får deres pauser betalt og en hel masse mere.

De forskellige fagforbund har fundet hinandens støtte og styrke nødvendig i et samarbejde som ikke er set siden næsten i fagbevægelsens start, et samarbejde som giver modparterne særdeles god modstand og hovedpine.

De betegner samarbejdet som en musketered, altså ‘alle for een og een for alle’… helt frit efter Alexander Dumas roman om de tre musketerers metier i 1700 tallets Frankrig. Romanen er et ‘must read’ for enhver rask dreng -og pige, spændende og dramatisk med fantastiske scenarier og begivenheder.

Udover de berømte tre musketerer, optræder nogle mere luskede typer med dunkle og slemme hensigter. Heltemod, store gerninger og eventyr, svig, forræderi og voldsom død er en del af handlingen i romanen, men essensen er enigheden for musketererne, at man er der for hinanden til det sidste.

I vor tid, tiden for overenskomst 18 -kampen, er der også plads til enighed blandt de som kalder sig musketerer og forhåbentlig holder den stand, at den ikke ryger ud med vaskevandet i en eller anden lille lusket studehandel som nogen bliver købt til. Jo, tiden på arbejdsmarkedet er spændende nok, især ligenu.

Men, venner….. som modspil i romanen på den dunkle og luskede side finder man jo nogle ret kedelige og farlige typer. Nemlig den magtfulde og hensynsløse Kardinal Richelieu og hans særdeles villige redskab, Mylady de Vinter, en absolut farlig og intrigant madamme.

Nu er så spørgsmålet…:  Hvis fagforbundene symboliserer sig med musketererne -og iøvrigt lever ligheden med romanen helt ud i yderligheder, hvem er så Kardinalen og Mylady….?  Skulle det mon være  Ziegler og Løhde…?!

Jeg håber det ikke, for man kender jo skæbnen for Mylady de Vinter og det vil være synd for Sofie at ende sådan, det har hun ikke fortjent.  Anderledes med Kardinalen i romanen, han fik blot stækket sin magt en del og måtte ‘æde nogle kameler’ -og fortsatte iøvrigt sin karriere i magtens centrum.

Ja, der sker ting og sager, også i den hjemlige andedam, livet er ofte lidt eventyragtigt og kan være meget spændende indimellem.

Held og lykke Folkens,

Rederen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *